Mars 2010

Jephtha, Det Kongelige Teater i København
Berlingske tidene 22/3-10
Og både datteren i skikkelse af Eir Inderhaug og hendes mor, alias Hanne Fischer, lyser som ingensinde før. Alene den førstes skyhøje koloraturer og den andens dramastyrke. Det er stor scenekunst.
Søren Schauser
Politiken 22/3-10
Som datteren er Eir Inderhaug en ung og uhyggelig skær oplevelse. Også riktig god for dramaet.....Iphis selv mister forstanden. Ganske vist reddes hun i allersidste øjeblik af en engel med brev fra Gud. Men vi kan se på hendes tomme øjne og savlede mund, at hun er brændt sammen oven i hovedet, etfter at hendes far har peget på hende med en afsikret pistol.
Thomas Michelsen
KulturNaut.dk
Aftenens absolutte højdepunkt brød imidlertid alle mure og grænser, der måtte eksistere. I en helt igennem vidunderlig scene sang Eir Inderhaug, i rollen som Iphis, arien Tune the soft melodius lute i et smukt melodiøst samspil med orkesteret. En af de pudsigt placerede stole kom til sin ret, da Eir Inderhaug i brudekjole stod på stolen og sang ud over scenekanten og lige i hjertet på undertegnede. Klapsalverne blev der heller ikke sparet på, da et veltilfreds publikum kvitterede for aftenens forestilling med stående applaus - en anerkendelse af et stærkt hold, der leverede en stærk oplevelse denne lørdag aften på Operaens store scene.
Freja Vigdis Søndergaard
Information.dk
Men lad det ikke gå ud over rosen til sangerne, der leverede varen velsyngende og velspillende.......og Eir Inderhaug som den lille, modige datter med en ukuelig renhed i både stemme og udstråling.
Camilla M. Dahlgreen
Kristeligt Dagblad
Der er mange mindeværdige arier i dette drama, hvor alle de medvirkende gør en særdeles god figur, måske allermest Eir Inderhaug som Iphis, der brillerer med en lys og let sopran, perlende koloraturer og luft i stemmen. Fornemt skuespil leverer hun også, da hun gør klar til at ofre sig for i sidste øjeblik at blive reddet af en frelsende engel.
Hendes arie i begyndelsen af anden akt, hvor hun glædestrålende forbereder gensynet med sin far, efter at han er kommet sejrrigt tilbage fra krigen, er hele turen til Holmen værd.
Jakob Holm
Kirken i København
Her var plads til de helt store følelser og det kunne høres. Herlige præstationer, ikke mindst af den norske sopran Eir Inderhaug , der sang Iphnis med sødme, charme og dirrende smerte, så man til sidst havde svært ved at holde tårerne tilbage.
Karen Schousboe
Dagbladet Arbejderen
Solistpræstationerne var upåklagelige.
Jephthas datter, Iphis, sunget af Eir Inderhaug, ydede med sin lyriske sopran det bedste til rollen og gav partiet en poetisk gennemslagskraft, der huskes.
Helle Due og Anders Fenger

September 2009
Tryllefløyten, Dalhalla, Sverige:
"Eir Inderhaug briljerar som Pamina. Framställningen av henne som starkt pendlande emo-tjej, med benägenhet att använda kniv mot sig själv, är en lyckad uppdatering. Hennes Ack, jag vet den har försvunnit är föreställningens mest förtätade ögonblick, och där visar hon att Trollflöjtens kärna finns långt bortom alla brandbomber."
Jens Runnberg
"I övrigt är det sopranernas afton. Eir Inderhaugs klarögt punkiga Pamina levererar föreställningens enda gripande ögonblick."
Bo Löfvendahl, Svenska Dagbladet.
"Som i så många andra Trollflöjten-uppsättningar vinner slutligen musiken över regiinfallen, hur experimentella de än är. Kör och orkester gör fullt godkända insatser och bland solisterna finns många som lyser i kvällsmörkret (även om inte alla riktigt når ut över hela publikhavet). Särskilt fäster jag mig vid Eir Inderhaugs Pamina, ..."
JÖRN GUSTAVSSON , Dalademokraten
"Tamino är säker i rollen men når inte riktigt ut över rampen. Det gör å andra sidan Kamila Benhamza som Papagena, liksom de tre damerna (Marie Alexis, Katarina Böhm, Maria Sanner), och allra mest Eir Inderhaug som Pamina."
Thomas Anderberg
Februar 2009

Flaggermusen:
"Hembiträde Suzanne gestaltas av den norska koloratursopranen Eir Inderhaug och hon är ett energiknippe utav sällan skådat slag. Inte nog med att alla koloraturer och höjdtoner bara sitter som en smäck så är hon genialisk på scen!"
Sveriges Radio
"Eir Inderhaugs kvittrande hembiträde gör sina koloraturer med glans. "
Nummer.se
Oktober 2008
Riksteateret "Kom ikkje med heile sanningi":
"...Grønlis makker, operasanger Eir Inderhaug, løfter dikt og dikter frem til oss i salen. De utgjør en symbiose. Hun er livskraften. Han er undringen...."
Aftenposten Oslopuls
Riksteateret

28.Juni 2008
Eir får fantastiske kritikker fra Risør kammermusikkfestival.
"...framført med en dramatisk nerve og et scenisk nærvær av de helt sjeldne. Hvorfor i all verden har vi ikke fått anledning til å se henne på en norsk operascene ennå?" Dagbladet
"Eir Inderhaug peker seg ut som en av Risør stjernene i år....like intenst på alle nivåer, i høyden slipper hun fram en stemme som lyser som en finslipt diamant. Kombinert med et fabelaktig uttrykk gjennom både stemmen, kroppen og mimikken stiller hun helt i særklasse. Man må virkelig håpe hun vil synge mer i Norge fremover." VG
"Men framfor alt var Inderhaug så til stede i avleveringen av Delibes overskudd av en arie, at hun rev hele kirken med." Dagbladet
"....sjokkartet god prestasjon både musikalsk og dramaturgisk." Agderposten
Aftenposten
Eirs Kraftprestasjon NRK
__________________________________________________________________________
Die Bassariden

Frankfurter Allgemeine 21/5-08
Eir Inderhaug spielt ihre blondblöde, makellos singende Schwester Autonoe,eine Mitläuferin des Dionysos-Kultes, die am blutigen Ende, ebenso wie die graue Masse des Chores (der sich den enormen musikalischen Anfodrerungen vollauf gewachsen zeigt) nur eine sorge hat: aufgrund vermeintlicher Unwissenheit möglichst schnell einen Persilschein ausgestellt zu bekommen.
Julia Spinola

Financial Times 26/5-08
…Eir Inderhaug, a sparkling soprano…
George Loomis
Nürnberger Nachrichten 21/5-08
Spizen- Besetzung
Welt klasse.
Jens Voskamp
Abendzeitung 21/5-08
Mit einer Ausnahme … waren die Sänger first class: Michael Volle (Pentheus), Nikolai Schukoff (Dionysos), Sami Luttinen (Kadmos), Reiner Goldberg (Teiresias), Eir Inderhaug (Autonoe), Hanna Schwarz (Beroe).
Volker Boser
TZ 21/5-08
Dieses faszinerende Schillern zwischen ekstatischem Klang und cooler Regie klappt nur, wenn die Sänger auch schauspielerisch Höchstleistungen bringen – so wie hier.
Reiner Goldberg, Eir Inderhaug, Christian Rieger und Hanna Schwartz: ein starkes Team.
Matthias Bieber
Bayerische Staatszeitung 23/5-08
Intensiv formt Regisseur Christof Loy Charaktere, kann auf die vokale Ausdruckskraft der Sänger vertrauen. …Helligkeit bringt Eir Inderhaug…
Klaus Adam
Donaukurier 21/5-08
Doch das alle wäre noch nichts ohne die einzelnen Sängerpersönlichkeiten, die dieses Stück zu einer der derzeit hochkarätigsten Produktionen der Staatsoper machen.
…Dazu gestellt sich ein Ensemble auf höchstem Nivau: Gabriele Schnaut (Agaue), Reiner Goldberg (Teresias) und Hanna Schwarz (Beroe) -und die jüngeren Sänger Eir Inderhaug, Sami Luttinen und Christian Reiger. Wer mit Henze musikalisch noch nicht vertraut ist, sollte mit dieser Produktion den Anfang wagen.
Barbara Winterstetter
Klassikinfo.de 21/5-08
-sie alle gewëhrten Gesangserlebnisse der Extraklasse, hörbar beseelt vom Willen, das ganze Ausdruckspotenzial der Partitur im Beisein des Komponisten zu entfalten. Die musikalische Einstudierung: beherzt, leidenschaftich, ohne Scheu vor Monumentalität, wunderbar plastisch.
Laszlo Molnar
Hans Werner Henze gerührt - «Die Bassariden» in München
NZZ Online
Jubel für Hans Werner Henzes «Die Bassariden»
NÜRNBERGER NACHRICHTEN
Spitzen-Besetzung "Michael Volle gibt einen großartigen Pentheus, Reiner Goldberg einen opportunistischen Teiresias. Ob Hanna Schwarz als alte Sklavin und Amme Beroe, Eir Inderhaug (Autonoe) oder Sami Luttinen als Kadmos: Weltklasse. "
Jens Voskamp,N ürnberger nachtrichten
"Ein imponerender, in manchen momenten überwältigender Abend..."
Münchener Merkur
-----------------------------------
"En oppsiktsvekkende god debut av sopranen Eir Inderhaug..."
Trond Erikson, www.smaalenene.no
"...renskåret, vakker og med nære bånd mellom tekstlig uttrykk og musikalsk utforming..."
Idar Karevold, oslopuls.no
"..Beautifully balanced, natural sonics and attractive..."
David Hurwitz, www.classicstoday.com
Stiklestadspelet:
"..i den store, tragiske, operainspirerte finalen er det igjen Eir Inderhaug som er stjerne på Stiklestad. "
www.adressa.no
"Eir Inderhaug imponerer stort"
aftenbladet/adressa

"Eir Inderhaug gjør stor suksess på GöteborgsOperaen i oppsettingen av Richard Strauss opera Arabella som hadde premiere på lørdag 24. november. "

Svensk presse skriver bl.a.:
”Inderhaugs virtuosa gestaltning av Fiakermillis koloraturpassager är i sin tur som att bevista en cirkusföreställning av högsta klass. Föreningen av hysteri och trolleri lyfter spelet till verkligt komiska höjder, och sången blir en passage in i maskeradverklighetens nyckfulla känsloskimmer. Med andra ord: fantastiskt.”
Magnus Haglund, GöteborgsPosten
”Eir Inderhaug (Fiakermilli), en veritabel koloraturbomb på speed.”
Gunilla Brodrej, Expressen
”Eir Inderhaug i en lysande kaméroll”
Sofia Nyblom, Svenska Dagbladet
"Eir Inderhaugens skruvade koloraturparti som partypinglan Fiakermilli är också värt beröm, inte minst för hennes förmåga att understryka det absurda och komiska i såväl situationen som sångpartiets tonspråk."
Yvonne Leffler, Tidningen Kulturen
Se også GöteborgOperaens hjemmeside.
|